Der har været meget stille på Pop-Up fronten de sidste tre måneder, og det er der en grund til – se billedet herunder.
Min over-ivrighed på en ståltrappe gjorde det temmelig udfordrende at pakke alle allolkationsvinene henover foråret, men til min usigelige glæde trådte WineInVein’ere til fra nær og fjern og hjalp, således at det blev muligt at fordele det efterhånden temmelig omfattende program mellem os.
Det er svært for mig at sætte ord på hvor taknemmelig jeg er – ikke ‘blot’ over for de mange, som uopfordret trådte til det sekund, der var brug for det, men i det hele taget over for det fællesskab, som vi i fællesskab har skabt. Jeg synes det er helt fantastisk at vi er en relativ stor gruppe nørder, der i større og mindre sammenhænge kan dele vores oplevelser med hinanden. Wine is for Sharing!
2020 er kvalitetsmæssigt en stor årgang, karakteriseret ved høj koncentration og tilsvarende lille udbytte. Der var desværre ikke meget vin at fordele mellem os, og jeg sad i ugevis med det store regneark og forsøgte at løse cirklens kvadratur: Én til dig, én til dig, én til dig.. Det betyder, at vi typisk allesammen kun har fået én flaske af nærmest alting, og det gør det meget svært at følge udviklingen og finde det rette tidspunkt at servere en vin på. Jeg vil virkelig opfordre til at vi deler erfaringerne med de enkelte flasker, som vi måtte åbne hen ad vejen.
Imidlertid kan vi jo etablere en base-line, oven i købet i skøn forening, så derfor vil jeg invitere til:
2020-smagning af allokationsvine.
Vi skal smage Guyon, Clavelier, Chicotot, Dubuet-Boillot, Morey-Coffinet, Garcia, Ledy, Chevallier, Deux Flèches og Hoffmann-Jayer. Vi må undvære Chopin, som først vil sende sine ’20ere engang inden høsten.
Her gælder det fællessmagning, og for en gangs skyld henvender det sig hovedsagligt til allokationshavere. Wine is for Sharing!
Som altid er hyggen et fælles ansvar! 🙂
Hvor: Gitte Bjørns Værksted, Prags Boulevard 63C, 2300 S
Hvornår: Fredag 30.06 2023 kl. 15.30 – 18.30
Hvad: Sidstefredagimåneden-smagning – 2020 allokationsvine
Pris: kr. 500
Tilmelding: Følg anvisningen nederst på siden – max. deltagerantal 20, først-til-mølle..
Som altid er Pop-Up min udgave af Dungeons & Dragons, hvor en lille flok entusiaster har lejlighed til at nørde helt i bund, at forsøge at forstå tilgang, terroir og stil så godt som muligt sammen med ligesindede WineInVein’ere. Derfor er deltagerantallet også begrænset, så vi rent faktisk kan høre hinanden og føre en dyb og kvalificeret diskussion på et højt intellektuelt plan! Eller – well.. Men det er tanken, der tæller!
Tilmelding er strengt nødvendig!
Skriv en mail til tavs@wineinvein.com og gør rede for hvor mange du er. Så vil jeg til gengæld fortælle, om der er plads til dig/jer, og hvis der er plads, så vil du/i være tilmeldt, når du har indbetalt kr. 500 / person på Mobile Pay 115615 eller på bankkonto 3163-380753810 mærket ‘Pop-Up sidstefredagimåneden-smagning 30.12‘
Vel mødt til Pop – Up På Prags!