Lille forord:
Jeg har spekuleret temmelig meget over hvad det mon er, vi har på fadene i kældrene i det Hellige Land efter høsten ’23, og nu holder jeg ikke til spændingen længere; jeg tøffer derned på søndag. Det betyder, ud over at jeg endelig kan få stillet min nysgerrighed, at der ikke er nogen mulighed for at hente vin i Grønholt i den kommende uge -men altså, som en WineInVein’er skrev til mig her i morges: “Jeg tvivler på at vinene nærmer sig sidste holdbarhedsdato, så mon ikke det går..”. Jo, mon ikke det går..
Julefrokostsæsonen er over os! Imidlertid er jeg jo selvstændig erhvervsdrivende, som det hedder, og har ikke nogen at holde julefrokost med – men det gør ikke noget, for jeg har noget andet: Jeg har det privilegium at kunne dele min glæde og fornøjelse ved hæderlig vin med alle de øvrige WineInVein’ere, og selv om nogen af jer sikkert er afsat til diverse øl-og-snapseorgier på fredag, så håber jeg på at der er enkelte, der har lyst til at dele en flaske eller ti med mig.. Derfor vil jeg indbyde til Pop-Up På Prags i overmorgen fredag, så vi kan gøre noget ved det!
Her gælder det fællessmagning: Wine is for Sharing!
Som altid er hyggen et fælles ansvar! 🙂
Hvor: Gitte Bjørns Værksted, Prags Boulevard 63C, 2300 S
Hvornår: Fredag 24.11 2023 kl. 15.30 – 18.30
Hvad: Pop-Upistedetforjulefrokostsmagning
Pris: kr. 350
Tilmelding: Følg anvisningen nederst på siden – max. deltagerantal 12, først-til-mølle..
Som altid er Pop-Up Buddha-udgaven af Dungeons & Dragons, hvor en lille flok entusiaster har lejlighed til at nørde helt i bund, at forsøge at forstå tilgang, terroir og stil så godt som muligt sammen med ligesindede WineInVein’ere. Derfor er deltagerantallet også begrænset, så vi rent faktisk kan høre hinanden og føre en dyb og kvalificeret diskussion på et højt intellektuelt plan! Eller – well.. Men det er tanken, der tæller!
Tilmelding er strengt nødvendig!
Skriv en mail til tavs@wineinvein.com og gør rede for hvor mange du er. Så vil jeg til gengæld fortælle, om der er plads til dig/jer, og hvis der er plads, så vil du/i være tilmeldt, når du har indbetalt kr. 350 / person på Mobile Pay 115615 eller på bankkonto 3163-380753810 mærket ‘Pop-Upistedetforjulefrokostsmagning 24.11′
Vel mødt til Pop – Up På Prags!