Uncategorized

Søges: Andre Sindsyge #3 – De Fortabte Sjæle Forever!

Tavs · jun 27, 2023 ·

Hermed den officielle indbydelse til høsten hos Domaine Garcia 2023 !

For praktiske detaljer og tilmelding, se nederst i teksten

Jeg er en fuldblods vinnørd. Jeg ved det godt, jeg står ved det. Jeg har lært at leve med mig og mine tilbøjeligheder, har lært at acceptere, at vin er en permanent tilstand. WineInVein – husk, jeg sagde det før ‘Druk’.. 🙂

De som kender mig godt ved, at min motivation, mit brændstof, er en uudslukkelig nysgerrighed og videnstørst, et akut behov for at forstå og løfte og udvikle til næste niveau – sådan har jeg det med alting, herunder vin. Derfor er jeg ikke bare i det Hellige Land, men også i andre vinområder i Frankrig, i Tyskland, Italien – sågar Spanien! – mange gange om året. Derfor høster jeg, derfor laver jeg selv vin, derfor følger jeg med i alting vinrelateret. Derfor er jeg med der, hvor det sker, sammen med dem, som får det til at ske. Jeg finder en dyb, dyb tilfredsstillelse ved at være fysisk og aktivt involveret i processen. Jeg er aktionsforsker, en videnskabsteoretisk metode, der handler om selv at deltage i sit forskningsfelt for på egen krop og sind at erfare, hvad feltet har at byde på. Wine is for Sharing!

*Solen står op i horisonten bag Mont Brouilly – the Instagram Moment.*

I 2019, da jeg i et bjergtagende øjeblik stod i La Folie-marken og så solen stå op øst for Mont Brouilly og var helt opslugt af oplevelsen, blev jeg pludselig helt flov – jeg tænkte at det var synd for alle dem, der ikke havde muligheden for at få en sådan oplevelse. Følelsen af jord og sten under fødderne, stadig varm fra i går, duften af tørret græs og urter fra vinstokkene, lyden af de andre Vendangeurs (høstarbejdere), der gør sig klar, det fuldstændig storladne landskab med Mont Blanc i horisonten. Fællesskabet, det på én gang primitive arbejde, som generationer af vinbønder har udført hvert eneste år, men her koblet med intelligens, innovation og lidenskab. Hold da op.. Jeg nægter at tro, at der skulle findes et narkotikum, der kan bare halvdelen af det.

Stig stikker sit glade hovede op blandt vinrankerne i Nuits st. Georges Les Herbues. Det kan godt være at høstens glædesrus er primitiv, men det gør den ikke mindre intens, mindre boblende. Vi nedstammer nu engang fra hundrede generationer af bønder, og det mærkes tydeligt.

Jeg besluttede mig for at finde ud af om der skulle være andre end mig, der synes at den fedeste ferie, man kunne forestille sig, ville være at knokle en uge i nogle af de navnkundige vinmarker i det Hellige Land; at indtage CasseCroute’en (ost, charcuterie, baguette & vin) i solen med de andre, le og lære, at sidde i timer med en Secateur (saks) og inspicere druer, én for én, og klippe dem fra stilken og se dem trille ned i spanden, som fyldes uendelig langsomt. At være en del af den læringsproces, som hver eneste ny høst er, at deltage i fællesskabet omkring tilblivelsen af den nye vin. Oven i købet, ligesom jeg, at betale penge til transport for at få lov til at knokle. Der kan ikke være mange, tænkte jeg, men måske er der enkelte, der er ligeså sindssyge som jeg – og dem ville jeg virkelig gerne give chancen.

PO længst til højre, Nicolai længst til venstre med den officielle Domaine Garcia T-shirt. Bjørn, lyshåret med briller, studerer en klase med den grundighed, der er symptomatisk for domainets tilgang, og som gør det til noget fuldstændig unikt. Helena og Anja er lige så koncentrerede på POs side af bordet.

Og tænk sig: Det var der.. På ganske kort tid var vi pludselig en gruppe på 8 Fortabte Sjæle, der havde lyst til at betale gode, danske, skattebelagte kroner til transport for at få privilegiet af at svede, grine, bande, forundres og i det hele taget være en del af den fælles proces, som skaber en ny årgang på domaine Pierre-Olivier Garcia. I fjor var vi 15 – hvor mange fortabte sjæle findes der mon?

Medlemmer af ordenen De Fortabte Sjæle: Fra venstre DJ Nonbo, Anja, Nicolas Drouhin siddende, Helena, Mikkel Vestergaard siddende og yderst Christina. Vi indtager en bid brød og en hel del J-P Guyon på muren mod Nuits st. Georges 1. Cru Aux Bousselots efter vores indsats

De praktiske oplysninger, tilmelding mv:

For indeværende tyder tegn i sol, måne og stjerner i retning af en høststart i Corton-marken omkring den 7. september, plus / minus nogle dage. Høsten varer under alle omstændigheder mindst 3 uger, og man behøver ikke være med fra start til slut; en uge er et godt udgangspunkt.

Man behøver heller ikke have nogen tidligere erfaring med at høste; Baie par Baie er der alligevel ikke nogen tradition for noget sted i verden, så vi går alle på begynderholdet.

Man behøver derimod at have et åbent sind, gå-påmod og lysten til at give og tage – at lære og at bidrage. Og så et godt stænk vanvid.. 🙂

Så hvis du er lige så sindsyg som os andre Fortabte Sjæle, så send mig en mail på
tavs@wineinvein.com mærket ‘De Fortabte Sjæle‘, og angiv den ønskede periode mellem 7.september og 1. oktober. Vi vil rigtig gerne vide om du er fleksibel mht. periode, så vi kan få det store billede til at gå op henover hele høstperioden

Væsentlig detalje: Vi får Fuld Kost og Logi, og kosten er aldeles rigelig, skulle jeg hilse og sige – i år har vi oven i købet fået vores helt egen kok, så vi ikke selv som tidligere står for at opvarme maden. Der er ikke mangel på vin heller, og selv om vi ikke drikker domaine Garcia hver dag, så sker det med ganske jævne mellemrum – ja tak! Dertil er det kotyme at vi selv har flasker med, som vi typisk smager blindt: Wine is for Sharing!

Vi bor fortrinsvis i en stor gîte (ferielejlighed) med 15-20 sengepladser i adskillige værelser midt i Nuits st. Georges, 3-400 meter fra domainet. Langtidsparkering ligger 200 meter væk, og vi kan sættte af og samle op lige uden for gîte’en.

Vi skal bruge fulde navn, adresse, telefonnummer, cpr-nummer og et pas-foto til arbejdstilladelsen i Frankrig. Jeg står for at koordinere alle os danskere, så jeg håber du er tilpas med at sende mig dit cpr. nummer – du får mit eget retur, blot for balancens skyld.. 🙂

Jeg holder selvfølgelig alle løbende opdateret om nyheder, ændringer, forventninger og alle andre relevante oplysninger. Vel mødt i det Hellige Land!

Ét stk. fuldfed Buddha, rød i bær’et af en dag i solen og glad i låget! 🙂

Man kan ikke påstå at det er synderlig hårdt fysisk at Baie par Baie’e – det er derimod al kælderarbejde, når man pure nægter at bruge pumper. Her er det den færdiggærede Corton, der skal over i den spritnye, men absolut old-school vertikalpresse.

Høsten 2021 — Anja midt i Les Champs Tions. Høsten i det Hellige Land er noget helt specielt..

Dorthe og Henrik indtager et velfortjent glas efter en dags Baie par Baie. Kombinationen af at plukke ca. en trediedel af tiden og at sortere og Baie par Baie’e resten af tiden gør høsten på domaine Garcia fysisk overkommelig også for os voksne.

Pop Up – nårh nej..

Tavs · maj 21, 2023 ·

Den opmærksomme WineInVeiner har utvivlsomt bemærket, at det har været småt med Pop-Ups på det seneste. Det er der en grund til, og man kan nok diskutere hvor god den er: Sagen er, at jeg har slået mig selv til krøbling ved at skvatte ned ad en metaltrappe.

Advarsel: Det følgende er historien om min tilskadekomst og følgerne heraf – læs den kun, hvis du har en morbid interesse i dine medmenneskers fortrædeligheder..

Jeg fik pludselig meget travlt med at komme ned fra smagerum til kælder (mere om det i et andet indlæg), og mistede forbindelsen til metaltrappen i et 90-graders højresving, hvor trappetrinene som lagkagestykker var meget smalle i indersporet. Jeg genoptog forbindelsen 3-4 trin længere ned, højre knæ forrest, med det resultat at jeg skar quadriceps over. Quadriceps er den store muskel, der løber foran på låret og går over i en sene, som dukker ned under knæskallen og fæstner forrest på skinnebenet. Det er den muskel, du bruger til at strække benet ud med, og som fodboldspillere bruger til at sparke til en bold.

Well, jeg humpede ud til bilen (efter at have smagt det, jeg havde travlt med at komme ned ad trappen for at smage, naturligvis) og kørte de to timer tilbage til San Sebastian. Næste dag, med et knæ på størrelse med en fodbold og efter en samtale med det danske sundhedsvæsen tog jeg en taxa op til det lokale hospital, hvor en læge nonchalant prikkede hul på fodbolden og med stor entusiasme gav sig til at massere væske ud. Det var en alternativ oplevelse.

Røntgenbilledet godtgjorde at jeg ikke havde brækket noget, men at min quadriceps var ødelagt – det sidste stod nu ret klart allerede forinden. Jeg blev sendt afsted med en stiv skinne på benet og besked på at få det opereret, når jeg kom hjem.

Jeg kunne selvølgelig ikke sidde i et almindeligt flysæde med et stift ben, så jeg ringede til forsikringsselkabet for at hitte ud af om jeg havde en rejseforsikring – det havde jeg, viste det sig, og de påtog sig at ombooke min flyver, så jeg kunne sidde med strakt ben.

Det betød til gengæld to ekstra dage i San Sebastian, hvilket jo gav anledning til et par ekstra restaurantbesøg. Jeg havde ganske vidst temmelig svært ved at humpe omkring, men jeg kunne lige nøjagtig komme ind i bilen, og jeg havde ikke noget problem med at betjene bremsen med venstre fod. Uden mad og drikke..

Jeg kørte fra San Sebastian til lufthavnen i Bilbao, hvor jeg blev mødt af en venlig mand og en kørestol. Jeg har kørt hvadsomhelst fra gamle tanks og militærjeeps fra 2. verdenskrig over dobbeltdækkerbusser og gravkøer til rallybiler og gokarts – sågar bakket en 54-personers bus gennem et sandt overflødighedshorn af hårnålesving op ad en bjergside i Norge – men det var første gang jeg prøvede den transportform: Det er en Meget Mærkelig fornemmelse at blive kartet rundt i en lufthavn i en kørestol..

To flyvere senere stod der en taxa klar i Kastrup; jeg må sige, at sygetransporten fungerede fuldstændig upåklageligt. Dagen efter kunne lægen på Hillerød sygehus konstatere nøjagtig det samme som spanioleren; hun holdt sig dog fra at palpere mit knæ, hvad jeg var hende meget taknemmelig for.

Dagen efter blev jeg opereret hen ad eftermiddagen, i alt fem dage efter uheldet. Jeg blev udskrevet om aftenen iført en såkaldt Donjoy; en skinne med indstillelig artikulation ved knæet. 8 uger skal jeg have den på; i skrivende stund er der små fire uger tilbage. Dernæst står den på genoptræning i et halvt års tid, og dem, der har prøvet turen før mig, siger at der går et par år før knæet fungerer normalt igen. På positivsiden tæller meget bestemt, at det rent faktisk kan komme til at fungere normalt.. 🙂

Altså humper jeg rundt med min skinne; jeg smed krykkerne efter en uge, og jeg kan nu, med et vist besvær, bøje benet så meget, at jeg kan betjene pedalen på mit klaver igen. Hurra for det! Jeg kan derimod ikke få plads til benet i Tina, min lille BMW, men jeg har lånt min brors bil, som er større, og den kan jeg være i. Ikke helt efter færdselsloven, men altså – vi må videre..

Jeg har været fuldstændig overvældet af alle de Venlige WineInVeinere, der i fællesskabets ånd har hjulpet mig med at pakke alle de allokationsvine, der naturligvis er havnet i Danmark samtidig med at alt det her har stået på. Hvis ikke det havde været for jer – ingen nævnt, ingen glemt – så ville der fremdeles stå nogle paller med Clavelier, Chevallier og Morey – Coffinet på et eller andet stort lager et sted. Som det er har vi kunnet tage dem ind, én ad gangen (der er ikke plads til mere) og bryde paller ned og pakke allokationer til alle os, der er heldige nok til at stå på allokationslisterne.
Nu mangler vi bare Hoffmann – Jayer, Ledy og Chopin.. 🙂

Wine is for Sharing – og der er tydeligvis mange WineInVeinere, der mener at det også gælder det arbejde, der er forudsætningen herfor – vores vin skal jo fordeles, inden vi kan dele den.. Tusind Tak!!! Jeg føler en meget, meget stor ydmyghed og taknemmelighed overfor det fællesskab, som vi har opbygget sammen – må vi have glæde af det i mange, mange år!

Kærlig hilsen fra en for tiden noget begrænset Buddha

Søges: Andre Sindsyge #2(022) – De Fortabte Sjæle Forever!

Tavs · maj 21, 2022 ·

Jeg er en fuldblods vinnørd. Jeg ved det godt, jeg står ved det. Jeg har lært at leve med mig og mine tilbøjeligheder, har lært at acceptere, at vin er en permanent tilstand. WineInVein – husk, jeg sagde det før ‘Druk’.. 🙂

BourgogneBuddhaen danser, glad i låget, oven på kvaset, der skal fylde så lidt som muligt. Nicolas er ved at dø af grin..

De som kender mig godt ved, at min motivation, mit brændstof, er en uudslukkelig nysgerrighed og videnstørst, et akut behov for at forstå og løfte og udvikle til næste niveau – sådan har jeg det med alting, herunder vin. Derfor er jeg i det Hellige Land, og i Tyskland, mange gange om året. Derfor høster jeg, derfor laver jeg selv vin, derfor følger jeg med i alting vinrelateret. Derfor er jeg med der, hvor det sker, sammen med dem, som får det til at ske. Ikke fordi der er penge at tjene (en klog, gammel englænder sagde engang, at det eneste, man skal have for at tjene en formue på vin er en endnu større formue til at starte med..), men fordi jeg finder en dyb, dyb tilfredsstillelse ved at være fysisk og aktivt involveret i processen. Jeg er aktionsforsker, en videnskabsteoretisk metode, der handler om selv at deltage i sit forskningsfelt for på egen krop og sind at erfare, hvad feltet har at byde på. Wine is for Sharing!

I 2019, da jeg i et bjergtagende øjeblik stod i La Folie-marken og så solen stå op øst for Mont Brouilly og var helt opslugt af oplevelsen, blev jeg pludselig helt flov – jeg tænkte at det var synd for dem, der ikke havde muligheden for at få en sådan oplevelse. Følelsen af jord og sten under fødderne, stadig varm fra i går, duften af tørret græs og urter fra vinstokkene, lyden af de andre Vendangeurs (høstarbejdere), der gør sig klar, det fuldstændig storladne landskab med Mont Blanc i horisonten. Fællesskabet, det på én gang primitive arbejde, som generationer af vinbønder har udført hvert eneste år, men her koblet med intelligens, innovation og lidenskab. Hold da op.. Jeg nægter at tro, at der skulle findes et narkotikum, der kan bare halvdelen af det.

Ines tømmer det første færdiggærede kar – Corton Baie par Baie

Jeg besluttede mig for at finde ud af om der skulle være andre end mig, der synes at den fedeste ferie, man kunne forestille sig, ville være at knokle en uge i nogle af de navnkundige vinmarker i det Hellige Land; at spise ost, charcuterie og baguette i solen med de andre, le og lære, at sidde i timer med en Secateur (saks) og inspicere druer, én for én, og klippe dem fra stilken og se dem trille ned i spanden, som fyldes uendelig langsomt. At være en del af den læringsproces, som hver eneste ny høst er, at deltage i fællesskabet omkring tilblivelsen af den nye vin. Oven i købet, ligesom jeg, at betale penge for transport og ophold for at få lov til at knokle. Der kan ikke være mange, tænkte jeg, men måske er der enkelte, der er ligeså sindssyge som jeg – og dem ville jeg virkelig gerne give chancen.

En af udfordringerne er, at ingen ved hvornår høsten vil starte i 2022 . I 2020 startede vi i Corton 23.08, og i 2021 startede vi høsten samme sted 19.09, hvilket giver fire ugers forskel. For indeværende tyder tegn i sol, måne og stjerner i retning af en høststart omkring begyndelsen af september, plus / minus en uges tid. Høsten varer under alle omstændigheder mindst 14 dage, og man behøver ikke være med fra start til slut; en uge er et godt udgangspunkt.

Man behøver heller ikke have nogen tidligere erfaring med at høste; Baie par Baie er der alligevel ikke nogen tradition for noget sted i verden, så vi går alle på begynderholdet.

Man behøver derimod at have et åbent sind, gå-påmod og lysten til at give og tage – at lære og at bidrage. Og så et godt stænk vanvid.. 🙂

Så hvis du er lige så sindsyg som os andre Fortabte Sjæle, så send mig en mail på
tavs@wineinvein.com så jeg kan skrive dig på listen. Jeg holder alle løbende opdateret om forventet høstdato og alle andre relevante oplysninger. Vel mødt i det Hellige Land!

Florise med stængerne oppe i solen. Baie par Baie er ikke fysisk hårdt..

.. det er derimod al kælderarbejde, når man pure nægter at bruge pumper. Her den færdiggærede Corton, der skal over i vertikalpressen..

Det skorter ikke på store flasker med stor vin til høstgildet. Vi er allesammen temmelig forventningsfulde – og det skulle vise sig at være fuldt berettiget.. 🙂

Situationsrapport fra det Hellige Land

Tavs · jul 17, 2021 ·

Alexanre Vernet og BourgogneBuddhaen diskuterer tilstanden i Nuits st. Georges Les Hauts Poirets, øverst oppe på Côte’n

Kaotisk.

Det er det ord, der går igen, når jeg snakker med vigneronnerne. De knokler fuldstændig vanvittigt, for væksten er eksploderet efter en sen, kold og våd sæsonstart.

Det startede katastrofalt. Vi husker alle sammen de mange billeder af brændende olielamper i markerne i dagene – eller rettere nætterne og morgenerne – omkring 6., 7. og 8. april, hvor temperaturene faldt til minus 8 grader. 3 nætter i træk; ingen mængde olielamper kunne modvirke naturkræfterne. De steder, hvor knopperne på vinstokkene var længst fremme, blev de fuldstændig brændt af af frosten.

Og hvor var det så? Hvis vi starter med det store, forkromede overblik – det, der ikke tager højde for de individuelle domainers måde at dyrke på – well, så skyder Chardonnay tidligere end Pinot Noir, så det var først og fremmest hvidvinsland, det gik ud over. Og det var i særdeleshed de varmeste marker, altså dem, der er mest direkte eksponeret mod solen, der fik kærligheden at føle: Alle 1. Cru-markerne oppe på skråningerne i Chassagne, næsten alting på fladlandet i Meursault og Puligny. De fladere marker i Chassagne ligger højere end i Puligny, så de udvikler sig ikke lige så hurtigt – og derfor blev de ikke ramt lige så hårdt. Markerne i St. Aubin er for manges vedkommende ikke eksponeret mod syd, og de er også sluppet billigere. Pernand-markerne omme på vestsiden af Corton-højen ligeså.

Thibault Morey har mistet næsten alting oppe på skråningerne – 3 Ha. 1. Cru marker – men det ser bedre ud på de marker, der ligger højt, men fladt – de er nemlig ikke lige så varme.

Og hvordan med de røde? Som sagt skyder Pinot Noir senere end Chardonnay, og derfor var stokkene mindre udsat. Vinplanterne kan tåle temmelig hård frost, så længe de ikke er begyndt at skyde endnu. Men ligesom med Chardonnay’en var de varmeste marker længst fremme, og dermed mest udsat.

Det er væsentligt at forstå, at det handler om det tidspunkt, hvor vinstokkene giver sig til at skyde. Sidst, vi havde frost for alvor, var i 2016. Den kom væsentligt senere, sidst i april, og den var ikke lige så hård og væsentlig mere lokal – men omvendt var de store Pinot Noir-marker sprunget ud på det tidspunkt, og de blev meget hårdt ramt. Det gjorde de store hvidvinsmarker i øvrigt også; husk at alle Montrachet-producenterne gik sammen om at lave én vin tilsammen af den sølle smule druer, der til sidst kunne høstes – to fade i alt.

Matthieu Dangin kigger lidt bekymret ud over sine marker. Men han mener, at den biodynamiske dyrkning gør dem mere modstandsdygtige – en betragtning, jeg hørte fra flere af ‘vores’ vigneron’er

Hvis vi så kigger nærmere på de enkelte domæner og deres måde at dyrke på, så er der alligevel stor forskel på omfanget af skader. Tænk på et dansk rosenbed: Hvornår skal planterne beskæres? Hvis vi beskærer tidligt, så skyder de tidligt – og så er de mere udsat for frost. Beskærer vi dem derimod sent, så er de ikke lige så udsat. Det er nøjagtig samme historie her: De domainer, der beskærer sent, lider mindst skade. Hvem er det? Det er selvfølgelig de små, progressive, der kan nå at beskære alting på kort tid. Alle de store domainer går i gang i november, og nogen af dem er sågar færdige inden jul. De to seneste, jeg kender, er Moron – Garcia og Vincent Ledy. Og det er også de to, der er mindst ramt.

Vincent midt blandt de få rækker 80 år gamle stokke i Nuits 1. Cru les Porets st. Georges. De gamle stokke giver aldrig stort udbytte, men i år bliver spørgsmålet om der er nok til at lave cuvéen i det hele taget

Charmois set ovenfra

Frost først i april er helt almindeligt i det Hellige Land, og ikke noget, der normalt giver anledning til uro. Det, som ikke er almindeligt, er at have over 20 grader i februar. Vi havde 16-17 grader i Danmark, hvis i husker tilbage, og det satte gang i vinstokkene, som begyndte at pumpe saft op i fra rødderne. De første skud åbnede sig sidst i marts, og det er meget tidligt – alt for tidligt, som det skulle vise sig. Det er altså ikke frosten som sådan, der er usædvanlig – det er varmen i februar.

Og det er netop billedet ved Global Warming: Hvis blot temperaturen steg jævnt henover hele året med én grad, eller halvanden, så ville vækstsæsonen ‘blot’ rykke sig nogle uger frem, og alt ville i øvrigt ligne sig selv. Men det er ikke det, der sker. I stedet for bliver udsvingene større, omvæltningerne mere radikale, nedbøren kraftigere, tørken længere – det hele bliver mere ekstremt.

Arnaud har netop behandlet for 6. gang i les Monts de Boncourt – han knokler ligesom de øvrige for at få lov at beholde den smule druer, der er på stokkene

Vi har flere eksempler at tage af, blot fra i år: Vi havde 30-32 grader sidst i juni her i det Hellige Land. Det er sådan noget, vi ikke forventer før august. I dette tilfælde betød det en fuldstændig vanvittig væksteksplosion efter det kolde og våde forår. Masser af vand, masser af varme = masser af vækst. Hvordan har græsplænerne det herhjemme? Min har i hvert fald sjældent skulle slås så meget. Hvad betyder det for vinstokkene? Det betyder, at de skal bindes op, at de skal trimmes (rognage) – med mindre man hører til den meget lille, men voksende skare, der lader dem gro og binder dem ned i buer. Et kæmpe arbejde, der pludselig skal gøres meget hurtigt.

I forhold til vitikultur – vindyrkning – betyder det tidligere bladspring, og dermed forøget risiko for frostskade, præcis som tilfældet har været i år. Det betyder større risiko for tørke, som vi har haft de sidste 3 år, værst i 2020. Og det betyder langt mere uforudsigelighed, således at vigneronerne er nødt til at være på vagt på en helt anden måde, end tilfældet var for 30 år siden.

Billedet her er fra Kahlbach i Mosel, men det illustrerer kun alt for godt de ekstremer, som Global Warming medfører

Hvorfor er det vigtigt? Jo, for hvis ikke der er styr på planterne, så kan man ikke køre imellem dem og sprøjte uden at ødelægge både planter og sprøjte. Uanset om man dyrker økologisk, som alle de producenter, WineInVein har med at gøre, eller om man dyrker kemisk, så skal der sprøjtes mod skimmel af forskellig art. Økodyrkerne har været særligt udfordret, for de sprøjter udelukkende med kontaktmidler – en beskyttelse, der lægger sig uden på blade og druer, men som vaskes af i regn. De kemiske dyrkere bruger ‘systemiske’ midler, altså invasive kemikalier, der trænger ind i blade og druer og gør deres kemiske sammensætning giftig for skimmelsvamp – plus det løse..

Kampen er ikke forbi endnu. Der går endnu 2-4 uger, inden al markarbejdet er på plads, og der blot er modningen af druerne tilbage. Endnu 2-3 behandlinger kan vi se frem til, afhængig af dyrkningsmetode og hvor udsat den enkelte mark er. Det kan nå at gå helt galt endnu: Oïdeum spreder sig næsten ukontrolleret i Alsace og Champagne, hagl kan udslette et års hårdt arbejde på fem minutter, skybrud ligeså. Men lige nu, som jeg skriver dette, ser planterne rigtig pæne ud hos de producenter, som er vigtigst for det WineInVein’ske fællesskab.

Clément Chicotot og BourgogneBuddhaen studerer de gamle stokke i hans 1, Cru Les Pruliers. De er fantastisk smukke, men der er godt nok ikke mange druer på dem

Udbyttet er en helt anden historie. Thibault Morey fra domaine Morey – Coffinet har lidt de største tab, fordi han er den, der dyrker mest hvidt. Hans tre store Chassagne 1. Cru’er En Remilly, La Romanée og Cailleret er alle meget stejle, og vender sydligt. Derfor skyder de tidligt, og er udsat for frost. Og de er nærmest udraderede; muligvis bliver der et par fade ud af det hele til høsten. Anderledes ser det ud for hans marker nede på det fladere land: Houillères ser nærmest normal ud udbyttemæssigt, ligeså Blanchot Dessus og Batard-Montrachet. Også Charrières, hvor han kørte og spredte mystiske biodynamiske formularer, da jeg mødte ham, så rigtig fin ud – og tilmed væsentlig bedre end naboen, der er kemisk producent. Det der biodynamik, altså..

Alexandre Vernet fra domaine Hoffmann – Jayer har mistet en hel del på de varme marker i Nuits-Saint-Georges. Heldigvis er hans Hautes Côtes ikke nær så hårdt ramt – de ligger væsentlig højere, og springer senere ud. Arnaud Chopin har mistet det meste på de stejle marker, Vincent Ledys Porets bliver med et meget lille udbytte, hvorimof hans Hautes Côtes ser fornuftig ud, ligeså Gilles Moustie’s. Benoit Chevallier, har næsten ingen druer på hans Damodes, lidt mere på Boudots og ingenting på Beaux Monts. Bruno Clavelier er hårdt ramt på de høje marker, men Haut Maizières ser bedre ud. Jean Pierre Guyon mister vel 30 % i hans Bourgogne, og mere oppe i 1. Cru’erne – til gengæld er Savigny og Chorey ikke så hårdt ramt; det gælder for øvrigt også Ledys Chorey og Savigny.

Jean Pierre Guyon og BourgogneBuddhaen i animeret samtale – han høster antageligt kun 70% af det normale på sin Bourgogne Rouge. Til gengæld står marken fantastisk, sund og smuk..

Overalt så jeg marker, der var væsentligt hårdere ramt end ‘vores’, og det overordnede billede er, at der bliver meget lidt hvid vin i 2021 – sikkert ikke mere end 25% af en normal høst – og antageligt 60-70% af en normal høst i rød. Jeg vil undlade at udtale mig om de økonomiske konsekvenser; enhver kan regne ud hvad det betyder, og jeg hader det..

For stokkenes vedkommende har det som sædvanlig størst betydning for de unge stokke, mens de gamle er mere hårdføre – de skyder også senere. Min personlige forventning er at ‘vores’ domainer vil have et udmærket udgangspunkt for næste sæson, fordi de alle har langt overvejende gamle stokke. Anderledes ser det ud for dem, der har mange unge stokke, der er væsentligt mere sårbare.

Benoit Chevallier og BB spejder længselsfuldt op over Les Damodes. Druer er der ikke mange af heroppe på côte’n..

BourgogneBuddhaen fylder 60!

Tavs · apr 25, 2021 ·

Og i den anledning vil jeg gerne dele alt det bedste, WineInVein har at byde på. I kender mit motto: Wine is for Sharing! Og når jeg nu ikke kan invitere alle hjem til Grønholt på én gang, så kan jeg for pokker gøre noget andet:

Jeg kan hyre Odd Fellow-palæet og sætte den største og mest omfattende smagning op, som WineInVein formår.

Og jeg kan invitere de vigneroner op, som formår at vriste sig fri fra markarbejdet midt i blomstringen, til at skænke egne vine ud.

Og jeg kan servere både de vine, som der trods alt er nok af til at de fleste kan sikre sig de fornødne forsyninger, og de vine, der er så få af, at de ikke er til salg i det hele taget, og de vine, der er så efterspurgte, at kun de få heldige kan lægge dem i kælderen – eller sætte dem på vinkortet.

På den måde kan alle i det mindste få lejlighed til at smage, selv om man ikke har mulighed for at købe alting selv..

BourgogneBuddhaen, i Kosmisk Kontakt med Verdensaltet, adskillige astrallegemer og alting, der gror – som f.eks. store Bourgogneflasker

Som sagt, så gjort.

Hvad: 60-års fødselsdagssmagning med alt og alle, WineInVein kan stable på benene.

Hvornår: Lørdag 22.05. Smagning 1 fra kl. 13.30 – 15.30 og smagning 2 fra 16.00 – 18.00. Vi må samles 50 inden døre per 21.05, og det betyder at der er plads til ca. 35 deltagere pr. smagning, når vi har 15 stande. Først til mølle..

Hvor: Odd Fellow-palæet, Bredgade 28, 1260 Kbh.K

Hvem: Jeg præsenterer samtlige domæner., som WineInVein har det privilegie at repræsentere i Danmark.
Ind til videre har de følgende vigneron’er lovet at komme op og skænke egne vine ud: PO (Moron – Garcia), Gilles Moustie (Domaine de la Douaix), Vincent Ledy, Jérémy og Nicolas (les Deux Flêches), Jürgen von der Mark og Bernhard Kirsten samt Seb Congretel fra l’Épicurieux og Alexandre Vernet fra domaine Hoffmann – Jayer.
Jeg vil vælge tre vine fra hvert domaine: Topvinen og det, som jeg tror er de mest interessante vine ud af de øvrige, især vine fra micro-cuvéer, som normalt er umulige at komme til at smage, eller vine, der er så efterspurgte, at de også er umulige at komme til at smage.

Hvor mange: 3 vine fra hver af 16 domæner må give ca. 48 vine, hvoraf adskillige er Grand Cru’er. Og når jeg siger cirka, så er det fordi erfaringen fortæller mig, at begrænsningens kunst er særlig svær med god vin. – på en eller anden mærkelig måde måde sniger der sig altid lidt ekstra med…

Tilmelding: Send en mail med med dine kontaktoplysninger til tavs@wineinvein.com og skriv ‘60 år‘ i emnefeltet, og angiv hvilken af de 2 smagninger, du gerne vil deltage i. Hvis du tilmelder flere, så husk at skrive navne og kontaktoplysninger på alle – jeg skal være sikker på at vi kan overholde Covidbegrænsningerne og have helt styr på hvem, der kommer.
Jeg sender en bekræftelsesmail retur med betalingsoplysninger – hvis der stadig er plads. Først til mølle!

Pris: kr. 995,00
WineInVein har aldrig taget penge for nogen smagning: Wine is for Sharing, som jeg plejer at sige, men her går den simpelthen ikke – som i overhovedet ikke. Og selv med den pris går det langt fra op, men hvad fa’en – 60 år.. 🙂

Praktiske detaljer: Husk gyldigt Covidpas og billedlegitimation!! Du kommer kort og godt ikke ind uden.. Det er, så vidt jeg ved, første gang efter Covid at det lykkes at lokke Vigneron’er til Danmark, og hvis der er én ting, vi bare ikke skal opleve, er det at blive lukket ned fordi nogen har sjusket med det. Den 22.05 er dagen efter at forsamlingsloftet er hævet fra 25 til 50 inden døre, så vi går lidt med livrem og seler..

Øvrigt: Der er et helt P-hus lige overfor, og 300 meter til Metroen.
Der er naturligvis glas på stedet, men du skal være velkommen til at medbringe eget, store, Bourgogneglas, hvis du har lyst – det er ikke små vine, vi har på programmet..

Endelig hviler ovenstående på de nuværende politiske udmeldinger. Hvis situationen ændrer sig, så tilpasser jeg selvfølgelig efter bedste evne – det er den fleksibilitet, vi alle må være indforstået med at der kan blive behov for under omstændighederne.

Domainer og vine:

Domaine Bruno Clavelier: Combe d’Orveau (36 flasker til Danmark), fordi Brunos parcel havde Grand Cru status som en del af Musigny inden Phylloxeraen (hvad jeg, pinligt nok, ikke troede på da han fortalte mig det oprindeligt), og Aligoté, fordi den er plantet i 1926 og ikke smager som nogen anden Aligoté. Dertil Vosne MikroMonopolMarken La Montagne, som normalt giver ét til halvandet fad, og som Danmark får 12 flasker af, som jeg derfor aldrig har sat til salg.

Domaine Michel Gaunoux: Grands Epeneaux og Rugiens Bas, fordi det er de to største marker i Pommard og det er interessant at smage dem mod hinanden i Michel Gaunoux’ udgave, der med garanti ikke minder om nogen anden. Dertil deres Bourgogne Rouge, fordi det er en af Bourgognes mest komplekse regionalvine.

Domaine Morey – Coffinet: Enten Blanchot Dessus eller Dents de Chien, fordi begge er mikrocuvéer, der ligger direkte ind mod Le Montrachet. Der er normalt halvandet fad af hver, og Danmark får 12 flasker – som jeg derfor aldrig har sat til salg. Hvilken en vil du helst smage? Dertil Bourgogne Côte d’Or, fordi den er helt urimeligt velsmagende, og selvfølgelig Bâtard – Montrachet Grand Cru, fordi – well, fordi Thibault og Bâtard, altså..

Domaine Moron – Garcia: Corton Baie par Baie Grand Cru, fordi der ikke findes en vin, der minder om den i den hele, ganske verden. Og Bourgogne Rouge Les Maladières, fordi det hævet over enhver tvivl er Bourgognes mest eksklusive regionalvin. Ikke den dyreste – langt fra – men med garanti den eneste, hvor 10 mand brugte en time på at høste det, der normalt svarer til halvandet fad og dernæst tre timer på at sortere det, så det, der blev tilbage svarede til lidt under et fad. Hvad den blev fyldt op med? Corton, naturligvis, fordi – Moron-Garcia..
300 flasker til verden, og Danmark er det eneste land, der får – 18 flasker. Alt ander går til privatkunder i Frankrig. Sidste vin fra domainet bliver nok Grandes Vignes, men det er jeg ikke helt sikker på endnu.

Domaine de la Douaix: Gilles laver noget, der minder om en hemmelighed: Hans Corton Blanc Grand Cru. Ét fad, 300 flasker, til verden. Så den skal vi selvfølgelig smage, fordi vi, i modsætning til det meste af resten af verden, rent faktisk har mulighed for det. Måske også fordi den er ‘gustent stor’, som en velkendt Bourgogne-journalist kaldte den. Vi skal også smage hans Bourgogne Rouge VV på 80 år gamle stokke, og den sidste vin bliver nok hans Côtes de Nuits Village Vielles Vignes, som er lavet af 100 år gamle stokke. Jeg overvejer hvilken årgang, det skal være – input?

Domaine A. Chopin et Fils: Vi skal helt klart smage Arnauds hvide Damodes på 100% Pinot Gouges, fordi det er der ingen andre, der laver – heller ikke Gouges – og fordi der kun er halvandet fad af den. Vi skal også smage hans hvide Côtes de Nuits Village, fordi næsten ingen laver sådan noget – og måske også fordi den smager så godt, at Alchemist har den på vinmenuen.. Og så må den sidste jo hellere blive rød – mon ikke NSG Aux bas de Combes, fordi den ligger halvvejs inde i Vosne og har størrelse som en lille 1. Cru?

Domaine Vincent Ledy: Helt klart Vincents Les Porets st. Georges VV, dels fordi den er hans topvin, men væsentligere fordi det er en fuldstændig unik Porets st. Georges. Kirsch-agtig, rig og tæt og samtidig spillende frisk; Vincent er på alle måder noget helt specielt. To fade, når bølgerne går højt, og ét, når de ikke gør. Vi skal også smage hans hvide Chalotte, fordi det ikke burde være muligt at få Chardonnay til at smage sådan. Og endelig skal vi smage – hvis Vincent når at flaske den og jeg når at få den til Danmark – hans første hel-klasevin fra Vacherotte (Vaskerotten, som den hedder i Grønholt) på de allerældste stokke. Og hvis ikke – ja, så finder jeg nok på noget andet..

Domaine Hoffmann – Jayer: Én af Bourgognes bedste Echezeaux Grand Cru’er har alle dage kommet fra domainet oppe i Magny-lès-Villers, så den er oplagt. Og jeg synes det er ligeså oplagt at lade Alexandre servere sine to Hautes Côtes de Nuits’er, der for mig kvalitetsmæssigt er på højde med Vincent Ledy’s omend i en meget anderledes stil – de to udgør efter min personlige mening toppen af Haute Côte de Nuits. 2018 var første årgang Alexandre Vernet havde ansvar for domænet, og jeg skal da lige love for, at det går hurtigt med at få nye, hårdtbrændte fade ud og økodyrkning, helklasefermentering og store amforaer ind.. 🙂

Domaine Chicotot: Clément Chicotot er lidt af en specialitet, nærmest forelsket i sine marker og med en tyrkertro på at hvis økosystemet er i balance, så kan det bedre modstå de sindsyge klimatiske forandringer, vi oplever. Han er mere biodynamisk end de fleste biodynamikere; planter buske og træer i markerne, og sætter små ‘salgsboder’ op med gammelt træ, grene og græs så insekterne har et sted at bo.. !
Les st. Georges, fordi det er Cléments topvin, fordi den virkelig viser markens potentiale, og så fordi det er den eneste St. Georges, som er ‘En Bio’. Vi skal også smage hans Ladoix, som kom helt bag på mig – jeg var ikke klar over, at Ladoix kunne smage sådan. Og så skal vi smage hans NSG Saint Julien – fordi vi kan, og fordi den smager så forbandet godt.. Ét fad, og den står ikke på hans prisliste..

Confrèrie Dangin – Billet: Længst mod nord i Bourgogne, helt op mod Champagne i Molesme (og det var en del af Champagne indtil for 100 år siden) på Kimmeridgian kalk ligger Alix og Matthieus økocertificerede domæne. Vi skal smage den mest kalkede Bourgogne Blanc, jeg kender, og vi skal smage topvinen blandt boblerne Cuvée Prestige, fordi jeg vil æde min gamle hat (og den er seriøst gammel) på at INGEN vil sætte den udenfor Champagne i en blindsmagning. I sandhedens interesse er den også kun lige udenfor.. Skal den sidste være deres Nature eller deres ‘normale’ cuvée? Den tænker jeg lige over..

Les Deux Flèches: Her er det nemt, for de To Pile, Jérémy og Nicolas, laver kun tre vine: Deres Moulin à Vent Vierre Mannin, deres Fleurie La Madonne og deres Macon Les Plantés – så dem tager vi. Til gengæld er de to pile fuldstændig fanatiske som kun folk, der er kommet til vinen ‘udefra’ kan være, og de bobler helt over af entusiasme hver gang vi mødes. Og så holder de i øvrigt bier – biodiversitet, i ved. Mikrodomaine, jo, bevares, men lidt har også ret, når det er på det rigtige niveau.. 🙂

L’épicurieux: Sebastien og Charlote Congretel (Seb og ChaCha blandt venner) laver ægte Bio Nature-Beaujolais med fynd og klem, men uden afsmag af kolort, støvet loftsrum og terpentin. Vi skal smage deres tre domainevine: Lantignié ‘Gamayléon’, Régnié ‘Chacha’ og Morgon ‘Zélébrité’. Jeg smagte hans nye hvide Beaujolais fra fad, eller rettere fra betonkar, for nylig. 2 år får den inden flaskning, og der er noget at glæde sig til for alle os, der sætter pris på ‘rene’ Nature-vine.

Weingut Kirsten / Schlossgut Liebieg: Bernhard og jeg går langt tilbage, mere end 20 år, måske fordi vi er samme alder og deler den samme intense nysgerrighed og videnstørst. Vi skal naturligvis smage hans 1904, fordi den er plantet i 1904 på upodede stokke og fordi det er den mest Zen vin, jeg kender. Og vi skal smage en cuvée TR fordi de udelukkende er lavet til Danmark, oven i købet ved min mellemkomst. Og så er det mit håb at kunne præsentere Bernhards første røde – I will say no more.. 🙂

Weingut Jürgen von der Mark: Jürgen Laver, efter min mening, noget af det bedste Pinot uden for det Hellige Land. Vi skal selvfølgelig smage hans topvin ‘Girls are doin’ it for themselves’, fordi den er 100% whole-bunch på Francois Frères-fad ligesom Bizot (uden sammenligning i øvrigt), vi skal smage hans hvide topvin ‘Hexenmeister’, fordi den vise resultatet af Jürgens ‘slow’mo’ presseregime – en 22 timers cyklus! Endelig håber jeg, at vi kan komme til at smage hans Savagnin, fordi – ét fad, Savagnin, bla bla bla..

Fødselsdagsgave: Ingen fødselsdag uden gaver, og jeg mener – 60 år.. 🙂
Jeg vil derfor præsentere to domæner, som jeg ikke vil annoncere – det er en overraskelse! Jeg kan tease lidt med at sige, at begge er fra Vosne (!!!), begge naturligvis er ‘En Bio’, ligesom alle øvrige domæner, som WineInVein repræsenterer, og at den ene (som laver to Grand Cru’er, af hvike vi selvfølgelig skal smage den ene) har samme ønolog som Moron – Garcia – og han har sladret.. 🙂 🙂 🙂

BourgogneBuddhaen – Glad i låget og ivrigt dansende Den Store Kvastramperdans

Jeg glæder mig til at se dig!