Navnes forbandelser
Jeg ved lidt om hvordan det er at være belastet med et navn, som alle kender, men ingen kender rigtigt..
Det gør Max også; Boillot er et navn, som alle forbinder med vin i Bourgogne, mens ingen aner hvordan familien egentlig er skruet sammen. Lige den sidste del er måske nok nærmere normen end undtagelsen i det Helllige Land, men alligevel..
Motorsport var Max’ første kærlighed rent arbejdsmæssigt, og han løb racerhornene af sig gennem en række sæsoner som mekaniker for et par af de førende hold. Således modnet lod han sig uddanne til Vigneron, og var klar til at overtage bedstefaderens besiddelser i 2016.
Jeg smagte Max’ vin for første gang i 2019; det var årgang ’17, og jeg tænkte at det var en fin begyndelse. ’18 var jeg mindre begejstret for, mens ’19 sad lige i skabet – det gjorde mange ’19ere nu, generelt set. Max’ ’20ere imponerede mig ved at være friske og tæt på læskende, mens det var ’21erne, der slog hovedet på sømmet for mit vedkommende. Dybt imponeret var jeg, da jeg kom ud af kælderen efter at have smagt dem første gang. Alle var de fuldstændig rene og præcise i udtrykket med markant terroirudtryk – her smager man virkelig forskellen mellem Sur Roche øverst oppe over Volnay og hans Vielles Vignes, der kommer fra Ez Echards og et lille plot i Robardelle nedenfor byen. Man kunne sige det samme om Pitures øverst og Carelles sous la Chapelle nederst.
Imidlertid var jeg ikke den eneste, der bed mærke i talentet fra Volnay; Nina Højgaard på Alchemist var ligeledes imponeret; endda i en sådan grad at hun udbad sig 72 flasker En Largillière til menuen. Det var problematisk, for at sige det pænt, for Danmark var kun tilgodeset med 36 flasker. Imidlertid viste Max sig at være modtagelig for smiger fra verdens 2. bedste Sommelier (endda 2 år i træk; ingen anden har nogensinde præsteret det), og resultatet blev, at ikke blot fik Nina sine 72 flasker; Danmark fik generelt fordoblet sin ikke-ret-store allokation.
Hvem der heller ikke gik uimponeret fra at smage Max’ vine var vor allestedsnærværende René Langdahl, som var aldeles begejstret for hans Bourgogne rouge La Grande Carelle, og det i en sådan grad, at han udråbte den som vinder af hans store Bourgogne Rouge smagning med deltagelse af alt, hvad der kunne krybe eller gå. Max fik 93 pinde, i lighed med PO og Bruno. I øvrigt kom samtlige 10 WineInVein domainer ind blandt de 20 første, alle med 90+.
Nu maner jeg altid til besindighed, når Guruerne udtaler sig bredt; en let næserynken og overbærende hovedrysten er typisk på sin plads, men jeg tror ikke der er så meget tvivl i dette tilfælde; som sagt var nærmest alle repræsenteret.
Max laver efterhånden nærmere 20 forskellige cuvéer, hvoriblandt en enkelt hvid Aligoté Doré, som er helt afsindig god og en let, frisk rosé ved navn Rosalie – opkaldt efter hans datter, såmænd, akurat som Alexandre Vernet fra Hoffmann – Jayer har opkaldt den store HCdN-cuvée efter sin datter: Cuvée Rosalie. Kært navn har mange børn, eller hvad det hedder..
Han laver fra og med 2022 en IGP Ste Marie La Blanche (Indikation Geographique Protegée) lige uden for Bourgogneappelationen, på 100% Pinot Noir, ved navn Les Granges de Verbaut. Juicy og forfriskende på unge stokke. lige til at hælde i hovedet.
Første vin med den regionale appelation Coteaux Bourguignon er – en Rosé! Det ser vi ikke hver dag, men Cuvée Rosalie er muntert rosarød og dufter af små skovhindbær og skovsyre, og har forbavsende fylde i munden, frisk og samtidig crêmet.
Bourgogne Côte d’Or er en slubrende, saftig, rislende (tilføj selv yndlingstillægsord) Pinot Noir af den slags, hvor en flaske tømmer sig selv, og man føler sig glad og løftet. Ukompliceret, men meget velsmagende, lavet på druer fra den nedre del af Volnay
Bourgogne La Grande Charelle er på mange måder modsætningen, lavet på nogenogfyrre-årige stokke lige under Chateau de Pommard. Klart mere struktureret, dybere og lidt mørkere frugt, mere koncentreret og også mere kompleks. I øvrigt den vin, som vandt René Langdahls store Bourgogne Rouge-smagning.
Ja ja, jeg skal nok lave beskrivelser af alle cuverne – når jeg får tid, i den dér uge med tre torsdage.. I mellemtiden er her om ikke andet en oversigt:
Beaune Grand Coeur
Beaune les Prèvoles
Monthélie 1. Cru Les Riottes
Monthélie 1. Cru Sûr la Velle
Pommard Deux Terroirs
Volnay Vielles Vignes
Beaune 1. Cru Les Blanches Fleurs
Volnay Sur Roches
Volnay 1. Cru Les Pitures
Pommard 1. Cru En Largillières
Volnay 1. Cru Carelles sous la Chapelle
Pommard 1. Cru Les Chanlins-Bas
Corton Les Carrières Grand Cru