Vincent Paindavoine

Vincent Paindavoine er en erfaren herre, selv om han startede sit domaine af samme navn så sent som i 2022 – han har nemlig været Chef de Culture for Côte de Nuits afdelingen af Hospice de Beaune siden 2012, og det agter han at fortsætte med; hans eget, lille domaine er for lille til at brødføde familien. I øvrigt må man sige, at det bestemt ikke er i dyrkningen af Hospicets marker i bl.a. Clos de la Roche, Mazis-Chambertin og Echezeaux at det går så gruelig galt; markerne står virkelig flotte og velplejede. Nå, det var et sidespring..

Vincent har over tre år løbende overtaget fra sin onkel Jean-Louis Raillard, som for tiden er borgmester i Vosne. Han startede med de ‘små’ parceller i regionale-bæltet øst for 974’eren samt Nuits Village-parcellen i Les Fleurières i ’22; i ’23 havde han lejlighed til at købe en parcel i Les Crais i Gevrey og i ’24 overtog han endelig Vosne-markerne.
Der er tre Villageparceller i Vosne: Én i Aux Ravioles i den sydlige ende af Vosne, en i Bas Maizières i den nordlige ende og endelig Aux Champs Perdrix i den vestligste ende, højt oppe på skråningen lige over La Tâche. Dertil en pytte, pyttelille parcel øverst oppe i Les Beaux Monts med nogle af de ældste stokke i hele Beaux Monts marken.

Domainet er certificeret økologisk, og Vincent er stor tilhænger af biodynamik; han ‘stod i lære’ hos Bruno Clavelier, og følger samme principper som Bruno. Der er nu ingen hastværk; Bruno indførte biodynamiske praksisser i ’00, men søgte først om certificering i ’16, og Vincent mener også at det tager ca. 10 år for parcellerne at omstille sig helt.

Vinene:

Vincents tilgang i kælderen er en naturlig forlængelse af hans tilgang i marken. Først og fremmest handler det om at indhøste den sundeste og reneste frugt muligt, hvilket vil sige alt pr. hånd, naturligvis, små høstkasser så druerne ikke maser hinanden og benhård sortering. Vincent har ikke nogen fast opskrift, så forholdet mellem afstilkede druer og helklaser varierer alt efter årgang og parcel; fra 100% afstilkning for alting i ’24 til op mod 40% helklaser i enkelte cuvéer i ’23. I det hele taget er faste opskrifter ikke rigtig gangbare i vores Global Warming-era.

Vinifikationen starter typisk med Maceration à Froid i nogle dage inden gæring uden svovl og udelukkende med naturgær i op mod to uger, altså kortere end hos mange andre. Daglig remontage (fugtning af ‘hatten’, capeau‘en), og foulage (forsigtig trampning i gæringskarret for at ilte og frigive sukkerstoffer) kun når og hvis det er nødvendigt. Han tilsætter tidligst svovl efter den malolaktiske gæring, og ofte først ved flaskning.

De hvide druer presses direkte uden afstilkning, og mosten for lov at ‘sætte sig’ (débourbage) inden omstikning til fad, hvor den gærer uden tilsætning af hverken svovl eller kulturgær. Elevage for de hvide er cirka et år, og lidt længere for de røde.

Vinene er meget rene og klare i udtrykket, frugtdrevne, men med sneaky længde og dybde. Det hjælper altid på koncentration og kompleksitet at have tudsegamle stokke..

Tanken er at vinificere de tre små Vosne-parceller separat, således at der bliver 3 små cuvéer af hver et par fade, men debutårgangen ’24 er som bekendt den mindste i mands minde, og det var kun med hiv og sving at Vincent formåede at lave halvandet fad af de tre parceller – tilsammen. Og dertil en feuillette Beaux Monts.. I det hele taget lavede Vincent mindre vin i ’24 med Vosne-parcellerne end han gjorde uden dem i ’23. Tja.

Vosne-Romanée aux Ravioles Jeg kan desværre ikke give nogen karakteristik af de enkelte parceller endnu, eftersom Vincent ikke har vinificeret dem separat i ’24. Jeg kan sige, at ’24’eren viste en helt forbløffende finhed, sart og krystalklar, da jeg smagte i januar ’25, men det er alt, alt for tidligt at sige noget klogt om en vin 3 måneder efter høst.

Vosne-Romanée 1. Cru Les Beaux Monts

Jeg har endnu ikke smagt den feuillette, som ’24eren ligger på, og på en måde er det også en helt teoretisk øvelse, eftersom der bliver 114 flasker af vinen til verden.