Domaine Moron – Garcia, ind til Matthieu trak sog ud i ’19
Next level shit..
Matthieu og PO (som Pierre Olivier kaldes i daglig tale) er skolevenner, og sammen besluttede de at danne domaine Moron – Garcia i 2015. Første årgang var således 2016, som jeg smagte ved et tilfælde. 10 minutter senere stod jeg og bankede på deres dør, for jeg havde aldrig smagt en Nuits st. Georges Village med en lignende parfume og precision. Og vi nåede ikke længere end til den første vin, Aligotéen, før jeg var helt sikker på at de to satte nye standarder for hvad der er muligt med Bourgogne. Jeg fattede ikke, hvad det var, de gjorde, men det var simpelthen ikke til at tage fejl af – de kunne noget helt specielt. Vinene var ikke ‘vin nature’, og de var ikke moderne saftevandsvine uden struktur, men de havde en saftighed og et klartonesprog, der var fuldstændig betagende.
Baie par Baie
Da jeg endelig blev indviet i deres fremgangsmåde var jeg fuldstændig paf. Én ting er, at deres dyrkningsregime er ekstremt, men deres høstregime.. !! Til at høste de 2,5 Ha. havde de inviteret de nærmeste 52 venner, og efter selve høsten blev de sat ned og hver især udstyret med en saks med besked om at gennemgå samtlige klaser enkeltvis, og for en stor dels vedkommende at klippe druerne af én for én !!
Den mindste fejl, og druen kasseres. Det tog 52 mennesker 10 dage at gennemgå høsten, og hvis vennerne en dag ikke længere gider stille op til det gigantiske pillearbejde ved jeg ikke, hvad der sker. Én ting er helt sikkert; hvis man skal betale sig fra den grad af nørderi bliver vinene fuldstændig ubetaleligt dyre.
TIl høsten i 2018 indkøbte de et ryste-sorterebord af den slags, som andre domæner anvender til at ryste de haglbeskadigede druer fra – men de solgte det igen efter to dage: Det var slet ikke godt nok. I stedet udstyrede de de 50 venner med pincetter til at pille de haglbeskadigede druer ud, én for én. De er rablende vanvittige, men deres vine er lige så sindsyge..
For at det ikke skal være løgn, sår de blomster i vinmarkerne, planter sågar træer og flytter myreboer (hedder det det?) ud i vinmarkerne, har høns gående derude – alt sammen for at øge biodiversiteten. Som Matthieu siger: “Jeg ved godt, at det ikke betyder noget i det store billede, hvad vi gør på vores 2,5 hektar. Men hvis vi gør det, så kan det være, at der er ti andre, der gør det om ti år”. Jeg elsker ham fuldstændig uhæmmet.
Tre vinifikationer i én
I praksis bruger Matthieu og PO en blanding af tre forskellige slags vinifikationer: Dels bruger de en andel hele klaser som vi kender det fra f.eks. Bizot eller Pacalet (Maceration Carbonique), dels bruger de en andel Baie par Baie-druer, og dels bruger de altid mindst 10% afstilkede druer, fordi den CO2, de afstilkede druer afgiver under gæringen beskytter de hele druer fra ilt og bakterier – de kunne jo ikke drømme om at bruge svovl til det formål, sådan som de fleste andre..
En ny slags Bourgogne
Resultatet er vine, der ikke minder om noget andet. Først og fremmest har de en helt vidunderlig, frisk og livlig parfume. Det skyldes dels Maceration Carbonique – tilgangen, hvor bærene gærer ‘indefra’, og dels, at de hverken bruger pigeage eller remontage så længe de kan undgå det, og derved udvikler en række acetater i vinen, hvilket resulterer i helt vidunderlige noter af viol og rose og friske fyrrenåle, men som er en fuldstændig uacceptabel risiko at løbe, set med traditionelle briller. Smagen er helt ren, let og intens på samme tid og helt uden kanter – ja, nærmest med en lille crêmethed. Og endelig er eftersmagen lang, præcis og mineralsk, og helhedsindtrykket er netop renheden, klarheden. Det er magi på flaske.
Aligoté ‘Les Champs Tions’
(fra 100-år gamle stokke i Fixin) De tudsegamle Aligotéstokke giver modne og smagsintense bær, som igen bliver til en dybt mineralsk vin, der samtidig har en nærmest flødekaramel-agtig komponent både på næsen og i munden – et resultat af svovlfri gæring og lagring på bærmen, som det hedder på dansk – sur lie, som franskmændene ville sige – lige ind til flaskningen. Resultatet er nærmest crêmet – helt specielt for en Aligoté.
Brouilly ‘La Folie‘ (Beaujolais fra gamle stokke i Brouilly) Her gik jeg og troede, at Beaujolais var let og lys og skulle drikkes ung.. Denne her er tæt, tyk og mørk, nærmest blækket at se på. Duften er saftig og bær’et, boysenbær, kirsebær og skovjordbær, og smagen er dyb – ja, nærmest voldsom – men helt glat og silkeagtig. Helt bemærkelsesværdig og ulig nogen anden Beaujolais i min erfaring, med et langt liv foran sig.
Bourgogne ‘La Maladieres’ (fra gamle stokke i Premeaux) Ganske fyldig, med god intensitet for sit nuveau, men først og fremmest med den renhed i frugten, som er resultatet er en ekstrem sorteringsproces. Terroiret i denne del af Premeaux giver vinen både en kalket renhed og et strejf af klassisk Nuits st. Georges jern og jod.
Marsannay ‘Clos du Roy’ (Fra, nårh ja, Clos du Roy i Marsannay..) Marsannay er ofte præget af et relativt højt udbytte og en lidt kantet struktur. Blindt ville jeg aldrig sætte denne vin: Floral, energisk, let-på-tå, fuldstændig ren og markant frugtet i munden – sorteringen og andelen af hele klaser og bær i cuvéen løfter den til et andet niveau.
Nuits st. Georges *Les Charmois’ Hvis man vandrer på sydsiden op ad den lille å, der løber ned gennem Nuits, så har man Les Charmois på venstre side som den sidste mark inden skoven. Allerøverst i trekanten, helt op mod skoven, ligger Moron – Garcias stykke med gamle, velholdte stokke. Vinene fra NSG er ofte lidt rustikke, med tydelig jern og jod-præg fra terroiret. Denne vin er markant anderledes: Fuldstændig ren på næsen, floral, parfumeret, harmonisk, med de fineste, små tanniner og lang, mineralsk eftersmag. Selvfølgelig hænger det sammen med Matthieu og POs omhu i dyrkningen, men i lige så høj grad den kompromisløse sortering og endelig Baie par Baie – teknikken: Charmois er lavet med 10% afstilkede bær, 40% hele klaser og 50% Baie par Baie.
Nuits st. Georges ‘Les Herbues’ Hvis man kører ud af Nuits ad 74’eren mod nord har man Village-markerne på venstre hånd. Halvvejs til Vosne kommer man til Les Herbues, den sidste mark inden kommunegrænsen. Moron – Garcia råder over samfulde 0,03 Ha., hvilket er nok til et halvt fad. Fadet var nyt i 2017, og i 2018 er det derfor et andet-årsfad. Vinen laves med 80% Baie par Baie, og den er aldeles bemærkelsesværdig: Intens og fløjtende ren, kølig, præcis, med detaljeret struktur og en forfinet mineralitet. Blindt ville jeg aldrig sætte den i Nuits. Med et halvt fad at tage af – 150 flasker – må vi antagelig være tilfredse med de 18 flasker, der bliver Danmark til del; det er trods alt 12% af den samlede produktion..
Beaune 1. Cru ‘Les Tulivains’ Rig, muldet, og samtidig elegant og kompleks. Det virker både selvmodsigende og helt ude af tråd med hvordan en Beaune med respekt for sig selv bør opføre sig. Men igen, 50% hele klaser og en mindre del Baie par Baie-frugt betyder, at vinen er rank, præcis, luftig og intens i munden, med en smagsdybde og en balance, vi ikke ofte oplever i Beaune. Pludselig kan Beaune spille med på et niveau, der normalt er forbeholdt Cote de Nuits.l
Corton Grand Cru ‘Baie par Baie’ Corton – det er den dér tunge, ganske vidst komplekse men samtidig noget uelegante stedsøster-Grand Cru fra Beaune, ikke sandt? Nej, ikke længere, ikke efter at Matthieu og PO har tiltusket sig muligheden for at dyrke fire rækker hos et velkendt domæne. De måtte love ikke at afsløre hvor, så derfor hedder cuvéen blot ‘Baie par Baie’ i stedet for at have navn efter marken. Vinen minder ikke om nogen Corton; de gange, jeg har serveret den blindt for nogle af landets bedste Bourgognesmagere har diskussionen gået på, om det var en Grand Echezeaux eller en Bonnes Mares – men i virkeligheden er den helt sin egen. Næsen er intenst parfumeret, helt vildt floral med violer, masser af roser, et strejf hvidtjørn og clematis en forsommeraften. I munden er vinen legende, let, drillende, her, der og allevegne. Den danser ballet på tungen. Frugten er lys og smægtende, med røde kirsebær som hovedelement. Og til trods for det er den kompleks og lang, med al den mineralitet, som vi kender Corton for. Jeg har aldrig smagt nogen vin, der blot mindede om Moron Garcias Corton ‘Baie par Baie’.
